COPENHAGEN
1500 meter i Borris - Bane 4
lør. 28. sep.
|Skjern
ELR Denmark inviterer JFSK og PRS-KSC til skydning på Bane 4 i Borris Militærterræn
Tid og sted
28. sep. 2024, 07.45 – 29. sep. 2024, 12.00
Skjern, 6900, Borriskrogvej 4, 6900 Skjern, Danmark
Om eventet
ELR Denmark inviterer JFSK og KSC PRS til skydning på Bane 4 i Borris Militærterræn lørdag d. 28/9 og søndag d. 29/9 2024.
Lørdag har vi skydetid kl 8-17, og søndag har vi skydetid kl. 8-12 (muligvis til kl. 13.00).
ELR Denmark sætter Kongsberg og indskydningsskiver op på 100 m og 700 meter, saab-mål (fald-mål) ud til ca 1000 meter, og vi håber at kunne sætte yderligere langdistance skiver op ud til 1500 meter med Hornady HIT indikatorer (måske længere ud, hvis vi får lov?). Vi håber også at få adgang til løbende vildt på 300 meter?
Og lige en teaser; der er så vidt vides ikke nogen 6 mm kugle der har ramt 1500 meter i Borris ... Endnu
Som det altid er med leje af de militære baner, så ved vi aldrig helt hvilket udstyr vi har adgang til. Vi har også som altid en usikkerhed i forhold til om militæret aflyser arrangementer, fordi de selv skal bruge banerne. I tilfælde af aflysning, så tilbagebetales tilmeldingsgebyret, sæføli.
Vi håber, der er nogle af JFSK-folkene, som vil sætte PRS stages op (5 standpladser), lørdag morgen inden kl. 8.00 (helst inden kl. 7.45)? Meld gerne ind, hvem der vil stå for det, og om grejet kan stå der begge dage? Dermed kan vi både få skudt long range fra containerne (Magnum-kalibre har fortrinsret på øverste etage), og vi kan få trænet PRS-skydning. Der må både skydes fra containerne øverst, samt inde fra containerne, hvis der anvendes lyddæmper.